Lette og lækre veganske opskrifter!

Velkommen til siden!

Her vil jeg poste en masse lækre veganske opskrifter, der tilmed er lette at lave. Håber I vil nyde dem ligeså meget som jeg gør 🙂

Comments (1) »

Ananaskage

ananaskage billede 2Mmh, nu har jeg lavet en dejlig ananaskage ved at lave en drømmekage om til en ananaskage, og nøj hvor er den lækker, og udover det er den også simpel at lave. Bedre kan det ikke blive! Denne herlige kage var med til vegetardagen i København 🙂

Ananaskage

300 g sukker

4 spsk hørfrølim (se opskrift)

250 g mel

50 g smeltet plantemargarine

3 tsk bagepulver

1 tsk vanillesukker

2 dl ananassaft

60 g ananas i små stykker på str. med en ært

Mørk chokolade til pynt.

Fremgangsmåde:

Sukker og hørfrølimen blandes sammen. Mel, bagepulver og vanillesukker blandes og puttes i sukker og hørfrø blandingen. Ananassaft, ananasstykker og smeltet plantemargarine kommes i.

Hæld blandingen i en springform. Og bag den ca. 20-25 min. på midterste rille ved 200 grader.

Pynt med mørk pålægschokolade.

Nyd den! 🙂

Leave a comment »

Chokoladekage med kokos-kaffeglasur

Hej alle sammen!

Nu vil jeg dele en af mine absolutte yndlingskager med jer. Det er en kage min mor bagte næsten hver gang vi skulle have gæster. Nu har jeg endelig fået den lavet om til at være en helt vegansk kage og så har jeg fået skrevet den ned, så jeg kunne dele den med jer. Den passer perfekt til en kop kaffe, da der også er lidt i glasuren. Jeg har også haft den med til en fællesspisning, og nøj den var populær! Men hey det var jo ingen overraskelse 😉 Bag den, nyd et stykke, og så sidst nyd så et stykke mere. Denne kage var med til vegetardagen i København 🙂chokoladekage billede

Chokoladekage med kokos-kaffeglasur

Ingredienser:

Kagedejen:

400 g. sukker

7 spsk. hørfrølim (se opskrift)

3½ dl soya/rismælk

450 g mel

5 tsk. vanillesukker

5 spsk. kakao

4 tsk. Bagepulver

300 g. smeltet plantemargarine (Fx ”FRI” eller ”Nutana”)

Glasuren:

100 g. plantemargarine

7 spsk. lavet kaffe

4 spsk. kakao

3 tsk. Vanillesukker

100 g. kokosmel

300 g flormelis

Fremgangsmåde:
Hørfrølim og sukker blandes godt sammen, til der ikke er sukkerklumper i. Bland soya/rismælken i. De tørre produkter blandes sammen og røres sammen med sukkerblandingen. Til sidst tilsætter du den smeltede margarine og rører dejen til den er fin og ensartet.

Kagen skal bages ved 200 grader i 30-40 minutter.

Glasuren laves ved at smelte plantemargarinen og så skal de andre ingredienser blandes i og hældes over kagen

Kagen bliver bare endnu bedre hvis man fryser den ned 🙂

Leave a comment »

Hørfrølim

Hørfrølim:

Ja hvad er hørfrølim?

Det er en af de mange ting man kan bruge i stedet for æg. Man bruger det typisk til bagning, men jeg har også set det blive brugt til at lave mayonaise af, meget interessant! Mange kalder det for hørfrøslim, men personligt kan jeg bedre lide ordet hørfrølim. Her er min opskrift på det.

Hørfrølim: 80 g/1 dl hørfrø koges med 6 dl vand, i 3-4 minutter, derefter sier man massen, og det gennemsigtige er hørfrølimen. Sæt det så på køl. Bonus: Resterne af hørfrøene kan bruges til bagning af brød eller boller, derved ingen madspild!

Have fun! 🙂

Leave a comment »

Eksotisk Spinatsmoothie

Her er opskriften på en rigtig lækker og nærende smoothie, mums! Desuden er den super god at starte morgenen på:

Eksotisk Spinatsmoothie

Ingredienser:
3 bananer
2 håndfulde spinat
3 dl ananasjuice
2 dl frosent mango
4 spsk knuste hørfrø
1-2 tsk ingefærpulver, eller en lille klump frisk

Fremgangsmåde:
Blendes i blenderen og hældes op i glas og nydes kold (:

Leave a comment »

Millionbølle med sødekartofler og champignon

Den her ret er super lækker og enhver kan lave den, da den ikke kræver nogle særlige skills. God fornøjelse!

Ingredienser:
3 sødekartofler
2 røde løg
olie
½ pose soyafars
brune champignoner
ketchup
salt
peber
vand
mel

Fremgangsmåde:
Sødekartoflerne skæres i stykker og koges med salt.
Så skæres løg ud og steges på en pande med lidt olie. Herefter kommes farsen i. Nu skal løgene og champignonerne skæres ud i små stykker og puttes derefter på panden, sammen med lidt ketchup, salt og peber. Når det har stegt 5 minutter tilsættes lidt vand. Lav en jævning med vand og mel i en kop, som blandes, og hældes på panden under omrøring, så bliver det lidt sovset. Så hælder du vandet fra sødekartoflerne og blender dem. Retten kan nu serveres.

Leave a comment »

Speltgrød med spirer

Her er en opskrift på en lækker og sund morgenmad! 🙂

Ingredienser:

1 dl i blød lagte speltkerner

½ dl hirse

½ dl havregryn

1 nip salt

1 ske tørrede brændenælde

2 ske blendede hørfrø

1-2 æbler skåret i tern

1 dl spirer fx mungbønner

2 tsk kanel

rismælk

Fremgangsmåde:

Kog speltkerner, hirse, havregryn, salt, brændenælde, hørfrø. Når det er blevet til grød kan du blande æbler og mungbønner i, serveres med rismælk på toppen.

Leave a comment »

Grøn bulgur

Her er en lækker og nem ret til når det bare skal gå stærkt!

Ingredienser:

Bulgur

Spinat

Majs

Ærter

Champignoner

Persille

Garam masala

Fremgangsmåde:
Kog bulgur. Skær champignoner ud og steg dem på en pande. Når champignon er stegt tilsættes de andre grøntsager, og persille. Efter bulgur er blevet bløde sies overskydende vand fra og grøntsagerne blandes i. Voila.

Leave a comment »

Dessertpandekager

Dette er en af mine personlige favoritopskrifter. Jeg har lavet disse pandekager mange gange og testet dem på mange forskellige mennesker, med udelukkende positive tilbagemeldinger. Den er et sikkert hit. Om man er veganer endnu eller ej 😉
Pandekagerne er dejligt bløde med en mild smag af banan. Smager fantastisk med vegansk is eller chokoladesovs til. Vegansk is kan man købe i Is a bella, de har is lavet på rismælk og nogle af dem er oven i købet sukkerfri, men smager fantastisk alligevel, andre steder er Paradis is, som har forskellige slags sorbeter man kan vælge imellem. Til sidst så vil jeg også tilføje, at de fleste supermarkeder med respekt for sig selv nu har vegansk is, som i Føtex og Bilka hvor de nu har Lovice i 3 forskellige slags alle med frugt, samme mærke kan man finde i flere forskellige varianter i Astrid och Aporne, som er det største vegetariske supermarked i Norden jeg kender, Lidl har også både banan, citron og jordbærsorbet, og Irma har Tofuline-isene en med vanille og en anden med chokoladesmag. Udover de andre så findes der også rigtig gode is i mærket Oatly, men dem har jeg indtil videre kun set i Sverige’s supermarkeder. Så er det godt vi har mindst ti slags selv i Danmark!

Ingredienser:

200 g mel svarende til 2,5 dl mel

3-4 spsk. Sukker

1 tsk vanille

2-3 mosede bananer

1 nip salt

4 dl soyamælk

kokosolie til stegning

Fremgangsmåde:

Find den flotteste skål frem du har. Det kan ligeså godt være en æstetisk opgave at bage pandekager. Bland så mel, sukker, vanille, mosede bananer, salt og soyamælk og rør rundt indtil det er blandet. Jeg bruger enten piskeris eller blender alt efter mit humør og temperament. Varm en pande op, når du holder hånden  15 cm over den og der er varmt put så lidt olie på panden, og begynd at stege pandekagerne.

Comments (1) »